Reparation af lædermøbler
Lædermøbler kan holde i mange år, og oftest kan det bedre betale sig at reparere og friske dem op end at skifte dem ud. For lædermøbler kan både gen- og omfarves, ombetrækkes og ompolstres, ligesom læderet kan repareres eller udskiftes der, hvor det er slidt eller gået i stykker. Gøres det rigtigt, får du et møbel, der er næsten lige så smukt, som da det var nyt.
Reparation af lædermøbler
Lædermøbler kan holde i mange år, og oftest kan det bedre betale sig at reparere og friske dem op end at skifte dem ud. For lædermøbler kan både gen- og omfarves, ombetrækkes og ompolstres, ligesom læderet kan repareres eller udskiftes der, hvor det er slidt eller gået i stykker. Gøres det rigtigt, får du et møbel, der er næsten lige så smukt, som da det var nyt.
Lys, varme og daglig brug sætter sine spor
Rigtig gode lædermøbler kan holde i årtier, men med tiden begynder det selvfølgelig at kunne ses, de har fået noget alder. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at du skal se dig om efter nogle nye møbler. For oftest kan du reparere eller behandle dem, så de kommer til at fremstå flotte igen – og det koster væsentlig mindre end at gå ud og købe nyt.
Læder er et levende materiale. Står det i direkte eller meget sollys, kan det falme over tid. Er der meget tørt og varmt, hvor møblerne står, kan både læderet og resten af møblet tørre ud. Tørt læder tager nemmere imod f.eks. spildte væsker og bliver nemmere slidt, ligesom det meget lettere får ridser, revner og måske ligefrem krakelerer.
Årenes daglige brug kan også sætte sine spor. Har du f.eks. en yndlingsstilling, eller sidder I altid de samme steder i møblerne, kan det ikke undgås, at det kan ses med tiden. Enten fordi hynderne eller sædet falder mere sammen, eller simpelthen fordi læderet bliver slidt, der hvor I oftest sidder.
Det kan vi rette op ved at genfylde hynden med nyt fyld og friske læderet op eller eventuelt ombetrække hynderne med nyt læder.
Reparation af lædersofa
Men hvad kan du egentlig reparere på f.eks. en lædersofa? Jo, er læderet falmet, kan det enten genfarves eller omfarves i en anden farve. Farvning af lædermøbler er en omfattende proces, der først kræver en grundig rengøring for at fjerne snavs og skidt. Derefter skal skindet genfarves, og til sidst afsluttes med at forsegle læderet og genskabe dets smidighed ved at behandle det med lædercreme. Rengøring, sort farve og lædercreme kan købes i vores webshop.
Du skal dog være opmærksom på, at det kræver stor omhu, og du skal være meget omhyggelig, hvis du selv vil indfarve dit møbel. Vi vil derfor altid til anbefale, at du får det lavet hos os. Men har du mod på det selv, kan vi hjælpe med mange af produkterne.
Det kan også være, at læderet er slidt, men selve møblet stadig er godt. Så kan hele læderhuden udskiftes og der kan også ved samme lejlighed kan tilvælges en anden farve. Ved samme lejlighed giver det ofte god mening også at få fyldet i sofaen frisket op, der hvor den måtte være faldet sammen.
Få hjælp af professionelle
En komplet renovering og reparation af en lædersofa er et stort projekt at kaste sig ud i selv, og kræver både at du har det rigtige værktøj og den fornødne viden om både læder, polstring og træ.
Inden du selv giver dig i kast med projektet, kan du i stedet prøve at kontakte os og få et uforpligtende tilbud på opgaven. Vi giver en fast pris og vi står for afhentning og levering, hvis det ønskes.
Vi har mange års erfaring med reparation, ombetrækning, ompolstring og genindfarvning af lædermøbler. Derved er du sikker på, at du får det bedste resultat og kan glæde dig over dine ”opdaterede” lædermøbler i mange år endnu.
Kontakt os allerede i dag pr. telefon eller ved hjælp af formularen.
Gerskovvej 11, Gerskov
5450 Otterup
Tlf: 64 82 35 70
Mobil : 40 30 35 70
Cvr: 26555280
Email: info@laedersnedkeren.dk
Salgsbetingelser
Handelsbetingelser webshop
Persondatapolitik
Leveringsbetingelser